Beskrivelse
Siw Sweater Junior strikkes oppefra og ned med et rundt bærestykke, der dannes af udtagninger lavet på tre omgange jævnt fordelt. Først strikkes halsen i rib, der bukkes om og strikkes sammen, hvorefter der fortsættes i glatstrik med farvemønster ned over bærestykket og kroppen. Til sidst strikkes ærmerne lige ned og afsluttes en ribkant.
Sweateren er monteringsfri.
Størrelser: 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) 12-14 år.
Sweaterens mål: Overvidde: 60 (63,5) 67 (70,5) 74 (77,5) 77,5 (81) 85 (88) 92 cm. Længde: 33 (35) 36 (39) 41 (43) 44 (46) 48 (50) 52 cm mål midt bag uden halskant.
Størrelsesguide: Siw Sweater Junior bør have et bevægelsesrum på ca. 5-15 cm. Størrelserne 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) 12-14 år svarer til et brystmål på ca. 53 (54) 56 (57) 59 (62) 64 (68) 72 (78) 82 cm. Mål barnet og vurder størrelsen, inden du går i gang med at strikke sweateren.
Strikkefasthed: 17 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 5,5 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 5,5 mm (60/80/100 cm og evt. 40 cm til ærmerne). Alternativt kan der anvendes strømpepinde til ærmerne. Rundpind 4,5 mm til hals og ribkanter.
Garnforslag fra Smuksak: 1 tråd Samay (50 g / 130 meter) eller Chunky Andean Highland Wool (50 g / 87 meter).
Nedenstående forbrug er beregnet ud fra originalgarnet, og der vil derfor kunne forekomme små afvigelser i mængden.
Garnforbrug (estimat):
Farve A: ca. 150 (200) 200 (200) 250 (250) 300 (300) 300 (300) 300 g Chunky Andean Highland Wool eller ca. 100-150 (150) 150 (150) 200 (200) 250 (250) 250 (250) 250 g Samay
Farve B: 50 (100) 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150 (150) 150 g Chunky Andean Highland Wool eller 50 (50) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150 g Samay
Sværhedsgrad: Under middel til middelsvær.













Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.